![]() | Denne artikels neutralitet er omstridt. (2010) |
Ligestilling mellem kønnene indebærer, at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet. Den kræver bl.a. en lige fordeling af magt og indflydelse, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår i erhvervsvalg, lønarbejde og udviklingsmuligheder på arbejdet, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, samt delt eller indbyrdes aftalt ansvar for hjem og børn og frihed fra kønsrelateret vold.
I Danmark har kvinder og mænd ikke de samme juridiske rettigheder. Eksempelvis er reproduktionsrettigheder ikke lige, og drengebørn har ikke den samme ret til beskyttelse mod overgreb, som pigebørn har. Ligeledes er mænd placeret i bunden, når det kommer til langt de fleste punkter for livskvalitet, såsom levealder, psykiske lidelser, selvmord, fattigdom, hjemløshed og udsættelse for vold. Kvinder derimod udsættes i højere grad for voldtægt og i lidt højere grad for partnervold.[1]